Blog » Talentudvikling i Team Danmark

Talentudvikling i Team Danmark

Der findes mange typer foreningsmedlemmer. De fleste kommer for fællesskabet og tredje halvleg, mens andre kører benhårdt på den personlige udvikling. Sidstnævnte gruppe, der lige er den tand mere ambitiøse end resten af medlemmerne, er dem vi sætter fokus på i denne uges indlæg.

Talentudvikling i Team Danmark

Mange foreninger har deres eget talentudviklingsprogram, som f.eks. niveauinddelte hold i svømme- eller fodboldklubben. Selv for disse programmer, er der dog grænser for den udvikling, den gennemsnitlige forening kan tilbyde.
Her kommer talentudvikling i Team Danmark ind i billedet. Team Danmark er en statslig organisation med fokus på at fremme eliteidræt i hele landet. Især i de såkaldte ”elitekommuner” har Team Danmark et tæt samarbejde med bl.a. uddannelsesorganisationer om at skabe det optimale miljø for at udvikle den enkelte atlet, men samtidigt have fokus på resten af livet uden for sporten. Det betyder at elitekommunerne hjælper med at tilbyde skræddersyede uddannelsesforløb til idrætsudøvere på eliteplan, så de f.eks. kan afholde morgentræning inden skolen eller studiet starter.
Du kan læse mere om elitekommunerne her: https://www.teamdanmark.dk/vores-arbejde/elitekommuner/

De tre vigtige

Udover samarbejdet med kommunerne, tilbyder Team Danmark hjælp og rådgivning om tre primære elementer:

  • Ernæring – find frem til dine kostmæssige mål og energibehov
  • Sportspsykologi – bliv mentalt udrustet til præstationer på topniveau
  • Fysisk træning – få det optimale udbytte af både din primære og supplerende træning

Får du nok søvn?

Et centralt element der ofte overses, når den daglige træning blandes med en travl hverdag, er søvn. En god nattesøvn er også i fokus hos Team Danmark, hvor dette spiller en nøglerolle i arbejdet med at finde den optimale restitution efter træning. Mht. søvn anbefaler Team Danmark at følge disse trin:

  • Sov 8-9 timer i døgnet
  • Skab en jævn søvnrytme
  • Gør dit soveværelse søvnstimulerende – ikke for mange skærme, og ikke for varm rumtemperatur
  • Benyt afslappende sengetidsritualer
  • Undgå opkvikkende stimulanser inden sengetid (såsom kaffe og sukker)

Især disse tips til en god nattesøvn er bestemt ikke kun brugbar for topatleterne – den kender vi alle værdien af.

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Følg med i foreningslivet

Gå ikke glip af spændende artikler og gode råd til at gøre dit foreningsliv nemmere. Abonnér på vores blog, så holder vi dig opdateret

Tilmeld webinar

Vi afholder hver uge webinar, hvor vi gennemgår moduler i Modulshoppen. 

billede af mand der sidder ved skrivebord og holder hånden foran en skærm

Send os en besked

Kontakt os hvis du ønsker at vide mere om, hvordan MinOrganisation kan hjælpe din organisation, netværk eller virksomhed med en digital løsning, der automatiserer de administrative processer og øger jeres produktivitet.