Blog » Fem tips til en plakat, der skaber blikfang

Fem tips til en plakat, der skaber blikfang

Står din forening og vil rekruttere flere frivillige? Eller skal i afholde et arrangement, og har I brug for at markedsføre det visuelt? Så er en plakat en oplagt idé!
Marie Baad Holdt er frivillig-ekspert og forfatter, og afholder kurser, workshops og foredrag til gavn for den frivillige verden. Med sine mange års erfaring med rådgivning af rekruttering af flere frivillige, kommer Marie nedenunder med fem guldkorn til din forening om, hvordan du laver den perfekte plakat.

1. Indbydende

Brug gerne blikfang – billeder, illustrationer og tænk over farvevalg. Din målgruppes opmærksomhed skal fanges, og de skal få lyst til at se nærmere på, hvad det handler om.

2. Læselig

Plakaten skal være let tilgængelig. Grammatikken skal være i orden. Undgå passive, lange eller svære sætninger. Sørg for du taler til folk, der ikke er indforstået med din organisation og det at være frivillig der. Ret stavefejl.

3. Tydelig

Hvis teksten er tydelig, kan den læses på 2-3 meters afstand. Og det skal den kunne. Ofte hænger plakaterne et sted med dårligt lys, så en font størrelse på 12-14 er alt for lille. Til brødtekst vil jeg mene, du mindst skal op i font størrelse 18-20 (og gerne større) afhængigt af din målgruppe. Budskabet skal også være tydeligt – tænk over, hvad du vil sige med din plakat!

4. Velorganiseret

En logisk placering af teksten kan betyde, at du når dit publikum. Læseren skal helst ikke bruge tid på at finde næste logiske afsnit – læseren skal i stedet bruge tiden på at opsuge information og blive inspireret. Start derfor med en god overskrift eller billede. Vi læser oppefra og ned og fra venstre mod højre. Går det den anden vej, bliver øjet og hjernen forvirret, og vi opgiver at læse færdigt.

5. Kortfattet

 Du har under ét minut til at fange dit publikum – nogle mener så lidt som 11 sekunder! De fleste læsere opfanger kun overskriften, så sørg for, at den er fangende og kort. Gør læseren nysgerrig! Og husk så, at det ikke er en avisartikel eller et informationsark, som folk sidder og læser med en kop kaffe i hånden. De er på vej et sted hen.

Nu er du klar!

Med de 5 tips er du nu klar til at gå i gang med din forenings plakat. Vi ønsker dig held og lykke 🙂
Fandt du Maries råd brugbare? Så kan du læse flere af hendes indlæg og artikler på hendes LinkedIn-profil, som du kan besøge lige her

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Flere i samme kategori

Søg

Følg med i foreningslivet

Gå ikke glip af spændende artikler og gode råd til at gøre dit foreningsliv nemmere. Abonnér på vores blog, så holder vi dig opdateret

Tilmeld webinar

Vi afholder hver uge webinar, hvor vi gennemgår moduler i Modulshoppen. 

billede af mand der sidder ved skrivebord og holder hånden foran en skærm

Send os en besked

Kontakt os hvis du ønsker at vide mere om, hvordan MinOrganisation kan hjælpe din organisation, netværk eller virksomhed med en digital løsning, der automatiserer de administrative processer og øger jeres produktivitet.